Saa er det snart pandekagetid…

…som Mor Klump plejer at sige, naar det er tid for Rasmus Klump at vende hjem fra sine eventyr!

Det har vaeret en dejlig ferie. Bridget familien er utrolig varm og gaestfri. Vi har oplevet meget, efter boernenes mening maaske ogsaa nogen gange for meget. Men nu faar vi jo nogle lange vinterdage til at fordoeje det hele.

I gaar aftes var Nina rigtig ked af det, hun forklarede at det var fordi det ikke er nemt at rejse, naar ens foraeldre er blevet skilt. Saa savner man sin far, og de ting han plejer at goere, de mangler ligesom. For eksempel er han meget bedre til at hoppe i den kolde pool end ens mor, og han er ogsaa bedre til at lege paa legeplads. Det hele var ikke saa sjovt, om vi ikke snart kunne tage hjem. William har ikke saa mange ord til at udtrykke sin frustration, han pisker bare mere rundt, klatrer hoejere op, falder oftere og slaar sig, og siger det er din skyld mor. Han har ogsaa faaet sig et flot australsk ar til samlingen. Men her til aften var begge boern rigtig kede af at vi allerede skal afsted i morgen, om vi ikke kunne blive lidt laengere. Vi kommer til at savne dem allesammen, og Bridget og swimmingpoolen, var de enige om. Saa det er ikke nemt: og vi har haft det rigtig dejligt, men har ogsaa vearet lidt rundforvirrede over at rejse sammen som den nye lille famile vi nu er. Men saadan er det vel, den foerste jul og den foerste rejse og den foerste af alting naar man er blevet skilt, skal lige fordoejes og vil uvaegerligt ogsaa vaere forbundet med en foelelse af tab.

I dag var Bridget og jeg ude at ride i bushland i udkanten af Perth, En hed, men ogsaa fed ridetur, hvor vi rigtig levede os ind i forestillingen om, at vi var cowboys i outbacken. Jeg saa straks mig selv i slowmotion i filmen “Manden fra Snowy River”, i rollen som den frygtloese cowboy, vores helt, der kaster sig ud over og ned ad en halsbraekkende stejl skraent, paa vild flugt fra sine forfoelgere. Yihaaa. Der er en indre indestaengt cowboy der venter paa at blive sat fri!! Naeste gang vi tager til Australien, skal der helt sikkert indlaegges en decideret ridetur i rejseplanen, saa er boernene maaske ogsaa gamle nok og friske paa det.

Paa saadan en naestsidste dag er der selvfoelgelig ogsaa doemt shopping, og vi er nu naaet op paa en betragtelig last af australske herligheder, som vil blive eftersendt med et A.P Moeller containerskib:
1 stk. boomerang
1 stk. traeslange
2 stk. boksende kaengurubamser
Diverse noegleringe og vedhaeng til skoletasker
Nyt surfer badetoej til N + W
3 x Seje solbriller
Hajtand halskaeder
2 kg af verdens bedste noedder (!), Macadamias
Australsk Tea Tree olie
Surfer t-shirts
Surfer hue til mor
Handtrykt nederdel til mor
Surfer halstoerklaede til Nina
Personligheds hatte til os alle
Boeger
Musik
Strand – slippers
Og jeg skal give dig…..

Som I nok kan regne ud af ovenstaaende liste og det faktum at vi ogsaa har rejst en del rundt, har det ikke vaeret en egentlig gratis tur. Prisniveauet er som i Danmark.

Vi gav afskedsmiddag i et meget stemningsfuldt nyistandsat havnemiljoe, i Freo, Perth. Crayfish, calamari og cicken nuggets til William. Han har stort set levet af kyllinge nuggets paa turen. De serverer generelt fantastisk god mad, men raavarerne er ogsaa i den grad i orden. Mangfoldigheden og udvalget i supermarkederne er langt over dansk standard. Groentafdelingerne for eksempel bugner af variationer over frugter og groentsager jeg enten ikke har set foer eller kun har set i den ene standardiserede udgave, paabudt af EU.
Det er ikke nemt at sige farvel til solen og landet og de skoenne mennesker hernede, men vi kommer helt sikkert igen! See ya later down under.

Tak fordi I var med paa rejsen!

Kaerlig hilsen
Nina
William og
Merethe

Skriv til Nina her

Se vores billeder her

Jeg har set australsk fodboldkamp i dag. Det var Kade der spillede.
Jeg har badet i de vildeste boelger, der vaeltede mig omkuld masser af gange, jeg fik masser af saltvand i naesen og i munden og i oejnene.
Jeg har faaet en boomerang og en kaenguru der bokser.
Jeg er blevet meget brun. Her er meget varmt og solen skinner hver dag.
Vi faar meget cheesecake til aftensmad, det er en ostekage. Vi faar ogsaa ost og makaroni.
De har mange specielle slags slik og kiks, nogle af kiksene koeber Bridget hele tiden. De er lavet af hvide chocopopsagtige noget, de smager godt.
Bridget koeber hele tiden kaerlighedsfrugter. Jeg snupper dem alle sammen.
Vi har besoegt en maerkelig oerken, hvor der var saadan nogle hoeje ligesom termitboer, men det var det ikke.
Vi var oppe ved et delfinsted, hvor der kom mennesker som havde spande med med store fisk. De pegede paa nogen af dem der stod og kiggede, som saa skulle fodre delfinerne med de fisk. Pelikanerne stod ved vandbredden og proevede at snuppe de fisk fra spandene som var til delfinerne. Jeg var ude paa en perlefiskerbaad. Her fik jeg at vide hvordan man laver sorte perler. Jeg har en halskaede af aegte perlemor, med en hjerteguldperle i. Snoren er orange og der er en moerkeblaa perle paa, den er meget smuk.
Jeg har sejlet i en lille baad med min lillebror, helt alene. Hvis vi faldt i kunne vi drukne, men vi havde heldigvis redningsveste paa.
Og forresten, jeg har laert at svoemme, og lave bomber, og at springe paa hovedet.

Kaerlig hilsen
Nina

Skriv til os her

Tusind tak for de mange hilsner vi har faaet paa vores rejseblog!!! Det er simpelthen saa hyggeligt at skrive blog, fremfor at klone og sende 25 identiske postkort, uden at vide om de naar frem og uden mulighed for at faa svar foer man er hjemme igen.

Vi er tilbage i Perth, hvor den staar paa strandture i bagende sol. Vi nyder den stakkede frist fra sjapsneen i Danmark!
Der er den VILDESTE braending paa deres lokale strand. Det er bare om at holde fast i William, naar boelgerne traekker sig tilbage, sandet bliver simpelthen suget vaek under foedderne af understroemme. Kade og Keaton siger det er peanuts, nej saa skal I se nar boelgerne RIGTIG er hoeje. De er saa seje, naar de vipper rundt i boelgegangen paa deres body boards. Nina og William synes det er totalt cool at bade i det fraadende Indiske Ocean, det er bare deres mor der er en kylling!

Opholdet i delfinreservatet Monkey Mia, der startede lidt skaevt, endte med at blive rigtig hyggeligt. Sydvestenvinden lagde sig lidt, og vi indkvarterede os et bedre sted, og Bridget og jeg fik os nogle flere oel sammen. Vi var paa en rigtig skaeg sejltur hvor vi saa et par store soekoer paa graes, og besoegte en flydende perlefarm, hvor de avler sorte perler. Perlefarmen var faktisk en ponton for anker, med en masse gitre og tove fulde af muslinger haengende nede under sig. Vi saa hvordan de avler de bittesmaa nye muslinger, hvordan de implanterer en kugle fremstillet af en tyk type muslingeskal inde i muslingen, for derefter at vente op til 7 aar paa at den bliver til en rigtig perle. Spaendende.

Den 1100 km lange koeretur hjem fra Monkey Mia var lige ved at tage pippet fra boernene. Det var lige lovlig langt at koere paa saa kort tid. Naeste gang tager vi os bedre tid!! Vi passerede kaninhegnet, som er et interessant, men ogsaa skraemmende kapitel i den australske historie. Kaninhegnet er over 3200 kilometer langt, og er det laengste hegn der er opfoert af mennesker. Det blev opfoert i 3 etaper fra omkring 1900 til 1930’erne, og var et vaern mod de altoedelaeggende kaniner. En farmer i delstaten Victoria i det oestlige Australien indfoerte 24 kaniner i 1850’erne, for hyggens skyld. De indfoerte kaniner bredte sig med lynets hast og deres eksplosive udbredelse var med til at udrydde lokale australske dyr. Man opfoerte derfor kaninhegnet for at forhindre kaniner i at sprede sig til det vestlige Australien. Siden har til gift og kaninvirus vist sig mere effektiv i kaninbekaempelsen, og idag bestaar kaninhegnet blot en kvaegrist man koerer over, hvor man foer skulle abne og lukke gaerder og kigge sig over skulderen for at sikre sig at der ikke stod kaniner paa lur. Af andre speandende dyr man har indfoert, er de der megastore sukkerroerstudser, der skulle spise smaa skadedyr paa sukkerroer, men i stedet viste sig at kunne spise en lille hund i en mundfuld. Og derefter desvaerre viste sig naermest umulige at udrydde igen.

Paa saadan en lang koeretur kan man faa laest op paa sin lekture om Australien. Et andet tankevaekkende kapitel af den australske historie handler om tvangsfjernelser af velfungerende aboriginalboern ned til spaedboernsalderen. I perioden ca. 1900 til 1970 (!), i en forrykt assimilationspolitik, rev man 100.000 aboriginal boern ud af favnen paa deres foraeldre og flyttede dem til boernehjem, i andre regioner af Australien, saa man var nogenlunde sikre paa at de ikke loeb hjem igen. Paa boernehjemmene fik de ikke nogen uddannelse og levede ofte under meget usle kaar, og det stod altsaa paa indtil 1970. De aboriginals der oplevede tvangsfjernelserne kaldes “The Stolen Generation”. Rystende.

Men en ting er den officielle australske politik en anden det venlige og imoedekommende Australien, vi oplever.
Det mest imponerende ved Australien oplever jeg, er de store roede brune groenne landskabsflader, maengden af blaa blaa himmel. Den uendelige umaadelige udstraekning, veje der aldrig ender. Monotonien, gentagelsen. Storladen er et ord der for alvor kommer til sin ret her. Og saa er der mange saere, naermest naturstridige naturfeanomener. Pinnacles Oerkenen for eksempel, som bestaar af tusindvis af limstenssoejler der rejser sig som kaempefingre ud af det roede oerkensand, det ser hoejst besynderligt ud.

Kaerlig hilsen
Nina
William og
Merethe

Skriv din kommentar til os her

Efter 9 1/2 times bilkoersel ankom vi til Shark Bay i gaar aftes. Det var faktisk lidt af en skuffelse. Den hytte vi havde lejet lignede paa ingen maade den vi havde set paa internettet, og det blaeste sinpelthen en pelikan. Saa Bridget og jeg skyndte os ned for at koebe en pose Australske Gold, som er deres national oel, og overveje situationen. Det fik det hele til at se lidt sjovere ud. Men det knagede og bragede vaeldigt i hytten natten igennem ved vindtrykket. Damen nede ved koebmanden fortalte os at det stoert set altid blaeser en pelikan paa disse kanter i januar maaned. Det stod der altsaa ikke noget om i guidebogen. Men vinden lagde sig lidt op af dagen idag og vi har faktisk haft en fed dag paa den smukkeste hvide strand med turkisblaat vand. Den helt store attraktion ved Monkey Mia, som stedet her hedder, er at der hver dag kommer vilde delfiner op til stranden for at blive fodret. Idag saa vi 2 hunner med smaa delfinkalve ved siden, de var super kaere. Vi tjekker ind paa et andet hotel imorgen nat, hvor vi har booket en sovesal til 7, det bliver den helt store pudekamp!!

Den lange koeretur herop var faktisk ikke saa slem. Boernene tog den i stiv arm, men der var ogsaa loadet med dvd’ere og gameboy spil og saa koerte vi i Bridgets fede 7 personers Chrysler med differentieret aircon. Vi havde ogsaa det fedeste lydspor paa turen, australsk musik med Ben Lee, Wolfmother, The Victorias, Eskimo Joe og mange andre jeg helt sikkert skal have en skive med hjem af.
Det er en naerest surreel oplevelse at koere i det australske landskab, fordi det er saa uendeligt, veje der fortsaetter ind i himlen, og farverne saa starke klar blaa, orange og gullig groen. Landskabet er saa monotont at det naermest er meditativt. Der er skilte overalt der advarer mod at koere mens man er traet, det forstaar man godt for koerslen er temmelig soevndyssende.

Dagens Ord:
Shark biscuit = begynder surfer
Rat coffin= koedpostej

I morgen tager vi paa sejltur forat spejde efter soekoer og stoerre delfinflokke.
Den staar meget paa dyr paa vores tur hernede. Det er det sikre hit for boernene men og ogsaa for os andre. Dagen foer vi koerte til Shark Bay var vi ude i en lokal dyrepark i naerheden af Perth hvor vi klappede koalaer og kaenguruer. Der foelte vi alle at vi havde roert ved det rigtige Australien.

Bridget foreslog at titlen paa mit naeste indlaeg paa bloggen skulle vare “I was born to shop” Hun er af den opfattelse at jeg laener mig op ad en tolvtrinsplan for en afvaenning som shopaholic. Men man skulle jo noedig komme tomhaendet hjem, vel? Det kan saa blive udgangsreplikken i stedet.

Skriv til Nina her

Se vores nye billeder her

Jeg oplever mange skaegge ting hernede i Australien. De har sommerferie hernede nu. Det hele er omvendt. Naar klokken er 6 om morgenen er den 10 om aftenen i Danmark.

Jeg har holdt en babykrokodille. Den kunne bare ikke bide mig fordi den havde en elastik om munden. Den var helt bloed paa maven. Mor troede den var haard.
Ved I godt at en krokodillemors unger bliver spist til morgenmad, hvis ikke de naar at kravle vaek naar de bliver klaekket. Jeg har set en krokodille rede, og krokodillemoren laa dybt nede i vandet ved siden af.

Jeg har klatret op paa nogle flotte roede sten hvor der var nogle gamle hulemalerier.
Nogle af hulemalerierne forestillede hvad de spiste dengang. De spiste kun fisk.

Vi var paa en lille oe. Der kom en Quokka ind paa hotelvaerelset og sked en stor lort udenfor. Ha ha ha. En quokka er en slags kaempe rotte. Vi sejlede i en stor speedbaad da vi skulle hjem.

Vi floej i en lille flyvemaskine da vi skulle op til Darwin. Det var Bridgets mand der var piloten. Vi kom ind og saa cockpittet, der var mange knapper. De viste os hvorman drejer frem og tilbage og ned og op. Jeg spurgte hvad de roede knapper var til. Der stod en masse paa de smaa roede knapper, hvis en af de roede knapper lyste hvor der stod en af de store doere som ikke var blevet lukket, sa skule man lukke den.

Om et par dage skal vi op at se paa delfiner, som svommer op paa stranden for at blive fodret om morgenen.

Jeg har laert at svoemme, fordi vi ikke havde taget badevingerne mad. Jeg er meget dygtig til at svoemme nu og loebe og lave bomber ude i vandet. Nu skal jeg ud at svoemme i swimmingpoolen.

Kaerlig hilsen
Nina

Klik her hvis du vil skrive til os

Se de nye billeder her

“Na Worries Mate”. Der skal meget til at ophidse en australier, faar man indtryk af. De cruiser stille og roligt ud af de uendelige landevej, med 80 i timen, armen ude af det aabne vindue paa pick-up’en, og den bredskyggede hat helt omme i nakken. Paa motorvejen er fartgraensen 100 i timen, og det kan godt ophidse en eks-sydafrikaner som Bridget, der jo egentlig er en forbyttet racerkoerer. Men man kan aabenbart ligesaagodt laere det. Ting tager den tid ting tager hernede down under. Det australske temperament koerer ogsa saadan i cruise tempo, saa de har tid til at se sig om undervejs. De australiere vi har moedt har vaeret meget hjertelige og ligefremme. Umiddelbart et rigtig dejligt folkefaerd.

De fleste af min oplysninger om Australien har jeg faaet ved at se Crocodile Dundee. Det er maaske ikke saa god en kilde til Perth, men det passer ret praecist paa Northern Territory, hvor vi er nu. “That’s not Australia, this is Australia”, som Crocodile Dundee sikkert ville have sagt om det tempererede komfortable syd, men nu er det jo ogsaa heroppe han bor. Northern Territory er den tyndest befolkede del af kontinentet, og her bor de fleste aboriginals. De fleste aboriginals jeg har set indtil nu ser nu lidt fortabte ud, som de haenger ud paa gaderne.

Vi havde en fed flyvetur heropi den lille 19-saeders Beech 1900. En helt anderledes kropsnaer flyveoplevelse, i forhold til at flyve rutefly. Som forskellen paa koereglaeden ved at koere motorcykel fremfor varevogn. I 5 timer floej vi henover de smukkeste dybroede vidder, uberoerte af mennesker, uden spor af kultur, bare stor kraftfuld overvaeldende natur. Undervejs floej vi over Bungle Bungle i lav hoejde, et omraade, der mest af alt ligner en kaempe kroellet hjerne. Det er roedstribede sandstensbjerge, der er erodret i de smukkeste formationer, i kaempestor skala, en dimesion der kun kan opleves, set fra luften.
Nina og William besoegte Dieter i pittet, og han forklarede dem hvad de forskellige haandtag og knapper og instrumenter bruges til. En rigtig fin tur. Mor her foelte sig fuldstaendig som Ingrid Bergman, i en sort/hvid spillefilm fra 50’erne, og sad og famlede efter mit hovedtoerklaede og mine Carmen Curlers.

“Sticky today, in’t it?” spoerger de i butikkerne, naar man handler. Og hedt og klaebrigt daekker meget godt vejret paa disse kanter. Med en luftfugtighed paa omkring 80 % og temperaturer et sted midt i 30’erne, perler sveden af os. Der findes en humidity omregningsfaktor, ligesom wind-chill, men jeg ved ikke hvad den er. Nina siger det er meget varmere end det varmeste af drivhusene i vaeksthuset i Botanisk Have i Aarhus.

Her er utroligt groent og frodigt, sammenlignet med de mere afbraendte gule farver i Perth. Men vi er jo ogsaa landet lige midt i den vaade monsun. At der kan blive temmeligt toert paa andre tider af aaret kan man se paa de sortsvedne stammer paa langt de fleste af de generelt ret tjavsede traeer vi passerer. Det er et ret saelsomt syn med det forkullede op mod fluorescerende lysegroenne traetoppe og det fineste naermest dunede lysegroenne graesteappe i skovbunden. Det er uhyggeligt at forestille sig hvor store bushfires de maa have. I oejeblikket har de hentet hjaelp fra brandvaesnet i New Zealand for at faa slukket en skovbrand, der har varet i ugevis, i en anden del af Australien, branden har indtil nu raseret 11.000 hektar skov og farmland.

I Darwin som er hovedstaden i Northern Territory besoegte vi naturligvis en krokodillefarm. Og der lugter temmeligt ramt saadan et sted. Boernene var modige nok til at holde en lille 1 aarig saltvandskrokodille. Nuttet saa den ud, men guiden gjorde meget ud af at fortaelle at den har ret skarpe taender, og at taenderne sidder udenpaa naar den har munden lukket, saa ikke noget med at nusse. De er skraemmende hurtige. I en eksplosion paa en broekdel af et sekund, fik de klappet kaeberne omkring den madding guiden holdt i en stang foran dem. Og den lyd. De knuser ofte teander ved deres egne kaebers kraft, som saa bare vokser iud igen. Saa det har givet os en hel del krokorespekt, naar vi skal paa rigtig krokodille safari imorgen paa Yellow River i Kakadu nationalparken. De er i det hele taget ret meget til krokodiller paa de her kanter. Det hotel vi bor paa i Kakadu er udformet som en kaempestor krokodille, hvor vi er blevet indkvarteret bag det hoejre forben, og swimmingpoolen er et eller andet sted inde i maven. Lidt uhyggeligt egentlig, men boernene svoemmer glade rundt i mavesaften. Nina har laert sig at svoemme og springe paa hovedet, den dygtige pige, fordi vi ikke havde faaet svoemmevinger med. Det har William heldigvis ikke for det er saa skoent naar han klynger sig til os for ikke at drukne. Der er rift om at svoemme med William.

Her til aften besteg vi en meget flot klippeformation Ubirr. Den var ligesom kaempe stabler af roedlige sten der balancerer ovenpaa hinanden i fantastiske opstillinger, og sommer tider ser ud til at trodse tyngdekraften. Her er nogle af de efter sigende flotteste aboriginal hulemalerier, enkelte daterer tusindvis af aar tilbage, og der er spor efter at stedet har vaeret beboet af det oprindelige folk i de sidste 20.000 aar. Saetter ligesom de europaeiske bosaettelser i et andet tidsperspektiv. Det var ligefoer vi ikke kunne komme frem til Ubirr, grundet oversvoemmelser, vi maatte koere gennem straek med 20 cm vand, hvilket vi alle syntes var ret sejt og vildnis agtigt.

Vi hilser paa en del Wallabies, naar vi koerre rundt i naturparken, en lille slags kaenguru. Igen maa nuttet siges at vaere et godt ord til at beskrive hvordan de ser ud. Ligesom Wally, Crocodile Dundees gode, lidt enfoldige ven, ikke?

Og nu vi er i filmens verden, saa taenkte jeg idag paa at det faktisk foeltes som om vores lille udflugt var en krydsklipning mellem Crocodile Dundee, selvfoelgelig, Thelma og Louise (starring mig og Bridget) og saa Far til fire-fem stykker i een lidt speedet gennemspilning, med William i rollen som lille Per, og Savannah som Soes.

Klik her hvis du vil skrive til Nina

Se vores billeder her

I morgen skal jeg ud at flyve i en lille flyvemaskine. Vi kan komme ud at se hvor piloterne sidder, for vi bor hos ham der flyver. Vi skal op og se paa krokodiller.

Da jeg var paa en lille oe, kom der en Quokka ind i mit hus og sked en stor lort udenfor. William og mig kunne kaele for den.
Mens vi var paa oen sejlede Kade mig rundt i en gummibaad. Det var sjovt. Vi sejede ogsaa i en baad med glasbund, hvor vi kunne se ud paa nogle store fisk, der svoemmede forbi i vandet.

Idag var jeg ude i en slags Tivoli, vi fik lov til at proeve 2 ting.
Vi var ogsaa i et akvarium, hvor der var en lang glasgang. Vi saa rokker og hajer.

Jeg har set hvordan man laver guld. Det var smukt.

Deres lille hund er nuttet her hvor vi bor. Den er lige blevet klippet.
Der er 3 boern i familien. De hedder Savannah, Kade og Keaton. De siger hele tiden knuse mig til os, og giver os knusere.

Nu er jeg traet og vil sove.

Kaerlig hilsen
Nina

Klik her hvis du vil skrive til os

Se vores billeder her

Rapport fra rottereden…

Rottnest Island, eller “Rotto” for de lokale, er slet ikke den rotterede som navnet maaske antyder. Faktisk er det en perle af en lille oe, med en doven og afslappet feriestemning. Vi er lige kommet retur efter 2 dage paa oen, hvor vi tilbragte det meste af tiden med at haenge ud paa Bridget og Dieters baad. Herligt! Livet som filmstjerne fortsaetter, men det er jo ogsaa lige min stil. Jeg ved til gengaeld ikke hvor meget filmstjerne der var over mig, da vi sejlede hjem til Perth i baaden. Mange hestekraefter og skumtoppede boelger fik min ansigtsfarve til at ligne en kamaeleon, der changerer et eller andet sted mellem groen og violet. Men boernene hyggede sig herligt ogsaa paa hjemturen. Godt vi ikke alle er saadan nogle soesvage typer, naar man saadan skal komme og repraesentere en soefarende nation.

Paa Rottnest Island var der strand og sol og en heelt afslappet atmosfaere. Det var rigtig dejligt, og det fik os hurtigt ned i ferie gear. Der er ingen biler, og et minimum af aktiviteter. Der var for varmt til at vi begav os ud paa cykeltur, saa vi tog den bare fuldstaendig med ro. Et meget hyggeligt miljoe, med masser af baade ankret op ud for stranden, og lave gulkalkede bygninger i kolonistil. Solen hernede er meget staerk, paa grund af et naerliggende hul i ozon laget. Saa staerk, at selv australierne bruger faktor 30. Man kan naermest maerke solen svirpe. Idag kom en australier hen, for at goere mig opmaerksom paa at han syntes jeg skulle tage en t-shirt paa, for at beskytte skuldrene i solen (altsaa toej paa). Pas paa solen, lyder det ustandseligt, og man ser mange hudkraeft kampagner rundt omkring i byerne. Saaeh, jeg har faktisk kun liige ambitioner om at faa knaekket den skummetmaelkshvide hudfarve mens vi er her, det er lige en boenne for uhyggeligt til at raa solbade. Saa bliver det heller ikke saa slemt for jer at se os igen.

Boernenes ubetinget bedste oplevelse paa Rotto var deres mange moeder med Quokka’erne, som gaar frit rundt overalt paa oen. Det er et nuttet, men fraekt lille pungdyr, der ligner et miks mellem en kaemperotte og en kaenguru. Saadan paa stoerrelse med en skoedehund, og efter adfaerden at doemme, kunne den sikkert ogsaa godt taenke sig et liv som skoedehund. I morges havde vi besoeg af en Quokka paa vores hotelvaerelse, og Nina og William syntes det var utrolig hyggeligt. I virkeligheden er den jo et vildt dyr, og den har kloer, og den kan bide, saa moren var lidt skeptisk, men det var skaegt i det kvarters tid det varede.
Idag var vi ude at sejle i en baad med glasbund, og saa skibsvrag, koraller og masser af store fisk, der var op til en meter lange.

Det er fantastisk roerende at se, hvordan Bridget og Dieters boern tager sig af Nina og William. De er nu ved at have fundet en faelles platform hvor de kan kommunikere ved hjaelp af gebrokne gloser og fantasi. “Kom og knuse mig” lyder det hele tiden fra Savannah, Kade og Keaton. “Nuttet!” er naestmest udtalte danske glose, skarpt efterfulgt af “Nej!”. De nusser med dem, putter dem, og foerer dem ved haanden naar de vil vise dem noget. Kade paa 11 var skipper paa gummibaaden, der sejlede os frem og tilbage mellem skib og fastland. Nina fik en tur paa en times tid i gummibaaden som eneste passager, og hun lignede en lille sol som hun sad der, ifoert redningsvest og flagrende solhat, storsmilende over den fine vip behandling.

Ellers har vi vaeret lidt rundt i Perth. Vi har vaeret paa besoeg i Perth Moent, og har set en guldbarre blive stoebt, og det syntes boernene var et flot syn, Flot iscenesat var det ogsaa. En beholder med flydende guld blev taget ud af en roedgloedende esse, under store armbeveagelser haeldt op i form og kastet ned i koldt vand, under roeg og damp. Meget fint lille show. Perth er i sin tid opstaaet paa baggrund af guldfund i omraadet. Vi har ogsaa vaeret paa det lokale marked i en lidt flippet del af Perth, Freemantle , eller “Freo” for de lokale, og har faaet shoppet lidt af. Her koebte vi alle hatte mod den staerke sol, hver ud fra vores eget helt personlige valg. Nina valgte en regnbuefarvet bredskygget sag, ren flower power. William insisterede paa at faa en klassisk cowboyhat i straa, med kanter der svirper op og snor under hagen, meget sej. Og mor fik sig en bloed crocodile dundee hat i brun kaenguruskind, en lidt rustik sag til livet paa landet. Jeg ved ikke om I kan se synet for jer? Vi synes selv vi er ret smarte!

Klik her hvis du vil skrive til os

Foerst med tog, saa med bus og saa med fly.

Efter 37 laaange timers transport, er vi nu vel fremme i Perth.
Specialt William, den lille spraddebasse, fandt turen lang, og var ved at gaa ud af sit gode skind over at skulle sidde stille saa laenge. Maaske var det derfor han lige tog paa opdagelse paa egen hand I Hong Kong lufthavn. Et kort oejebliks uopmaeksomhed, og William var langt vaek. En lufthavnsvagt viftede af mig og lavede fagter i den rigtige retning. En mor satte I sprint ud af en uendelig lang lufthavnsarm. Efter nogle laange minutters loeb forbi sort haar, mere sort haar og horder af rejsende, var der endelig en lille lyshaaret dreng der kaldte paa sin mor. Pyha. Men boernene klarede turen rigtig flot, ikke mindst takket vaere en vaeldig vifte af elektronisk udstyr, DVD, Ipod, Gameboy, video osv.

Vel fremme i Perth blev vi hentet af soede Bridget, og gensynsglaeden var stor for os alle. Nina og William husker udmaerket Bridget fra hendes jaevnlige besoeg i Danmark. “Er Bridget egentlig i familie med os?”, spoerger Nina. “Naesten” svarer jeg, og Nina nikker ” Det foeles ogsaa som om hun er i familie med os”
Saa mangler vi bare bagagen, men den kommer forhaabentlig idag, loerdag. Saa der kommer foerst billeder paa bloggen, naar kablerne kommer med bagagen.

Familien Bridget bestaar af mor Bridget, som Merethe moedte for 22 aar siden i Sydafrika, og har vaeret gode veninder med siden.
Far Dieter, ogsaa oprindelig sydafrikaner. Dieter har et firma, hvor han leaser fly ud over hele verden, fra kontorer i SYdafrika og Australien. Mange af flyene flyver med medicin eller er laege flyvninger. Saa er der smukke Savannah paa 13, som synger og danser, og drengene Kade paa 11 og Keaton paa 9, som er aktive sportsdrenge. Familien er netop flyttet ind i et kaempestort hus lidt uden for Perth. Huset ligger i gaaafstand fra den smukkeste hvide brede sandstrand, og har en fantastisk panorama havudsigt. Det er en arkitektonisk perle med indvendige kurvede balkoner ud til en gaardhave i 3 etager, med lysindtag fra en 9 meter hoej, maaske 15 meter bred kurvet vaeg af glasbyggesten. Der er swimming pool med spa og meget andet. Vi er blevet indkvarteret i vore egen lille afdeling med kaempe himmelseng og minibar 🙂 Jeg foeler mig simpelthen som en filmstjerne i en Hollywood produktion.

Vi fik en varm velkomst af familien, og tilbragte den foerste dag med at haenge ud og vente paa sjaelen. Der laa julegaver til William og Nina under deres juletrae, og Nina malede med sit nye airbrush saet i flere timer. Vi var rundt at kigge paa boernenes vaerelser, og det undrede mig at de ikke havde saa meget legetoej som mange danske boern. Men min konklusion maa vaere at saadan ser de maaske ud paa boerne vaerelser hos boern, der bor i et varmt klima og leger ude aaret rundt. I modsaetning til danske boern, der er inde det meste af aaret. Sol eller ikke sol, det giver ret forskellige liv, og sikkert ogsaa ret forskellige faerdigheder.

Vi har jetlack, saa det batter. De er 8 timer efter Danmark i Perth, saa naar klokken er 12 middag i Danmark, er den 20 aften i Perth. Eftermiddagen igaar gik med at forsoege at undgaa at falde i soevn. Dieter som flyver paa tvaers af tidszoner hele tiden siger, man hurtigst muligt skal skal indstille sig paa lokal tid for at komme over sin jetlack. Det lykkedes os saadan set ogsaa at holde os vaagne, ved hjaelp af strandtur, is, og 3 forskellige legepladser. Klokken 19 gik den saa ikke laengere, der gik William kold, og faldt i soevn med hovedet nede i sin spaghetti, snart efterfulgt af mor og Nina, dog ikke ned i spaghettien, men naesten.
Men her i nat satte moren sig saa op i sengen klokken 1 og var lysvaagen, og kunne ikke falde i soevn igen. Boernene stod op klokken 4. Saa vi mon ikke vi kan sove i nat.

Her er dejlig lunt, som en god dansk sommerdag. De plejer at have betydeligt varmere fortaeller Bridget, men som resten af verden er de ramt af underligt vejr her i Perth. Lidt koeligt og blaesende, koldt for dem, men perfekt for nordboere.
Paa soendag tager vi faergen til Rottnest Island i et par dage. Yndlings getaway for folk fra Perth. Oeen er paa stoerrelse med Laesoe, der er ingen biler, saa vi skal cykle rundt. Der skulle vaere dejlige bugter og strande til at snorkle og svoemme i. Naeste onsdag flyver Dieter en 19-saeders Beech 1900 til Darwin, hvor den skal leases ud. Flynavne flyver gennem luften i denne flyfamilie. Pludselig er der en der peger op i luften og siger: ” Er det ikke en Falcon?”. “Nej, det er en Apache” lyder svaret. “Hvor?” siger jeg og kan naesten ikke engang faa oeje paa prikken paa himlen. Men m,aaske laver de bare fis med mig:-)
Men vi tager med til Darwin og ser os lidt om i det nordligste Australien. Her er mere oede, mere aboriginal kultur og naturparker med krokodiller og forskellige slags pungdyr. Jeg glaeder mig meget til at se de braendte roedlige australske jordfarver, som efter sigende er udpraegede i northern territory.

Bridget og Dieter sender mange varme hilsner til Anne og Lars, som var paa besoeg med familien for et aars tid siden. Ogsaa mange hilsner fra Savannah til Helene. Bridget svoemmede straks fuldstaendig hen over Lars’ madlavning. ” Han lavede 5 retter fantastisk mad til os hver dag. Det var helt vidunderligt.” Der ligger muligvis et forslag til hvad jeg kunne foretage mig i loebet at min tid her, men den vaelger jeg at overhoere. Det vil alligevel vaere svaert gentage Lars’ standard.

Klik her hvis du vil skrive til os

3/1 rejser vi til Australien i en lille måned.
Vi skal bo hos Bridget og hendes familie i Perth.
Du kan følge med i vores oplevelser her på vores blog.

Og du må meget gerne skrive en lille hilsen til os, mens vi er af sted 😉